Overfladespænding

Overfladespænding opstår, fordi molekylerne i en væske tiltrækker hinanden. I vand er tiltrækningen mellem de enkelte vandmolekyler for eksempel ganske stor, og derfor har vand også en stor overfladespænding.

Et vandmolekyle, der befinder sig midt inde i et glas vand, vil føle en tiltrækkende kraft fra alle nabomolekylerne. Dermed mærker molekylet en lige stor kraft fra alle sider. Hvis molekylet i stedet befandt sig i overfladen af vandet, så vil der ikke være nogen nabomolekyler, der trak i det fra den ene side. Vandmolekylet føler altså en nettokraft ind imod vandets midte, og denne kraft "holder sammen" på vandet og får overfladen til at fungere som en svagt elastisk membran. Man kan sige, at molekylerne i overfladen har en højere potentiel energi end resten af molekylerne i vandet. I en vanddråbe viser dette sig ved, at dråben er kugleformet. Dråben forsøger nemlig at minimere den potentielle energi, og det mindst mulige overfladeareal for en dråbe opnåes med en kugleform.

For at mindske vands overfladespænding kan man tilsætte lidt flydende opvaskesæbe eller sulfo, som binder sig til vandmolekylerne i overfladen. Tilsvarende tilsætter man såkaldt "afspændingsmiddel" til opvaskemaskiner. Dette nedsætter skyllevandets overfladespænding, hvilket bevirker, at vandet har sværere ved at danne dråber, der sætter sig på tallerkener og glas. Med andre ord vil vandet nemmere kunne løbe af, og derved efterlades opvasken mere tør og med færre kalkpletter.

I forskellige vandhuller og søer kan man ofte finde et lille insekt, der kaldes en "skøjteløber". Den bevæger sig oven på vandoverfladen, fordi den er så let, at den kan holdes oppe af vandets overfladespænding. Hvis nogen hældte opvaskesæbe i vandet, ville skøjteløberen synke til bunds!