![]() |
|
|
![]() ![]()
Forsøg nr.: 85 Beskrivelse: En elektrisk strøm bliver påvirket af en kraft, hvis strømmen løber i et magnetfelt. Dette kan man benytte til at lave en uhyre simpel elmotor, der kun består af et batteri, en magnet, en ledning og en lille, spids, magnetiserbar skrue (for eksempel en træskrue).
Diagram over helt simpel elektromotor bestående af batteri, ledning, magnet og skrue. Skruen sidder fast på batteriet via magnetfeltet.
Magneten skal være lille, men kraftig, og have en cylindrisk form. Den sættes for enden af skruen, og magnetfeltet gør, at skruen nu kan sættes fast på bunden af batteriet.
Billede af ultra simpel unipolar elektromotor. Skrue og magnet roterer meget hurtigt.
Herefter tager man en ledning og forbinder batteriets top med siden af magneten. Resultatet er, at skruen begynder at rotere overraskende hurtigt (se film i referencerne). Kraftmomentet, der sætter skruen i rotation, kommer fra vekselvirkningen mellem magnetfeltet og strømmen, der løber igennem magnetfeltet. Strømmen fra et batteri, der kortsluttes, er faktisk ganske høj, og hvis magneten er kraftig, kan rotationen blive meget hurtig. Det har desuden betydning, at friktionen mellem skrue og batteri er meget lille. Udstyr og materialer:
Referencer:
PIRA DCS: 5K40.10 (Elektricitet og magnetisme: Elektromagnetisk induktion) Opdateret: 01.06.2006 Har du kommentarer, rettelser eller tilføjelser til dette forsøg, så send en til FYSIKBASEN.DK. |
| FYSIKBASEN.DK er sidst opdateret søndag den 10. august 2008, klokken 19:44. |