![]() |
|
|
![]() ![]()
Forsøg nr.: 35 Beskrivelse: En stang af plastik eller plexiglas kan anvendes som en lysleder. Kravet til en lysleder er, at lystrålen oplever total intern reflektion inde i lederen.
En bøjet stang af plexiglas kan bruges som lysleder. Laserstrålen ledes rundt via total intern reflektion. I praksis kommer der dog en mere diffus lysstråle ud i den anden ende.
Forsøget kan bruges til at demonstrere total intern reflektion samt princippet bag lysledere.
Lysleder lavet af en bøjet plexiglasstang. En laserstråle kan sendes igennem fra en laserpointer.
Man kan ofte se de første par reflektioner inde i lyslederen. Herefter bliver lyset meget diffust.
Grønt laserlys sendes igennem en lysleder. Selv om der kommer et svagt, diffust lys ud fra hele stangen (pga. urenheder i plastikstangen), kommer hovedparten af lyset ud i den anden ende.
For at lyslederen virker, skal der være stor forskel mellem lederens og omgivelsernes brydningsindeks. Vaseline har et brydningsindeks, der ligger tæt op ad plexiglas'. Hvis man placerer en lille klat vaseline på det sted, hvor laseren første gang reflekteres, vil lyset fortsætte ud af lyslederen og ind i vaselinen, hvor den spredes til alle sider. Udstyr og materialer:
Referencer:
PIRA DCS: 6A44.40 (Optik: Geometrisk optik) Opdateret: 29.11.2004 Har du kommentarer, rettelser eller tilføjelser til dette forsøg, så send en til FYSIKBASEN.DK. |
| FYSIKBASEN.DK er sidst opdateret søndag den 10. august 2008, klokken 19:44. |